Strandgården 3, 9240 Nibe, 9240 Nibe

LÆKKERT RÆKKEHUS TÆT PÅ VANDET - INDFLYTNINGSKLAR

Vi udbyder nu et virkelig flot og helt indflytningsklart rækkehus, der placerer sig ideelt i Nibe, hvor der er by- og havneliv lige udenfor hoveddøren. Samtidig er huset både indflytningsklart og veludstyret, sådan at I bare kan rykke lige ind og starte en både nem og bekvem hverdag.

Selve huset fremstår utrolig pænt og indretningsvenligt med lyse overflade og gode rum. Kvadratmeterne er ydermere veludnyttede og fordeler sig over to plan, hvor I i stueetagen modtages i en separat entré, der åbner direkte op til hjemmets hjerterum, nemlig det hyggelige og veludstyrede spisekøkken. Her er indretningsmulighederne mange, og de praktiske faciliteter er på plads. I stueplan finder I også et godt bryggers, et rummeligt badeværelse såvel som et værelse, mens der ovenpå er etableret endnu et godt værelse og en dejlig stue, som begge har en imponerende rumfornemmelse med loftshøjde helt til kip.

At rækkehuset daterer tilbage til 1977 fornemmes kun på det gedigne og kvalitetspræget udgangspunkt, som er opdateret til at møde nutidens behov og æstetik. Fra stueplan er der ydermere udgang til en skøn gårdhave, der kan åbnes op til en ugeneret og solrig terrasse med plads til udeliv, mens den praktiske prik over i'et er den solide carport med udhus.

Slutteligt når vi beliggenheden, der heller ikke lader jer mangle noget. I kommer nemlig til at bo helt centralt i Nibe, hvor alle hverdagens gøremål kan klares til fods eller med en tur på den tohjulede. Her hersker der også et indbydende byliv, hvor store som små trygt kan færdes, mens den maritime stemning fra havnen og stranden allerede mærkes fra det øjeblik, I træder over dørtærsklen.

Alt i alt et både dejligt og praktisk hjem i skønne omgivelser.