

SOMMERHUS MED UNIK BELIGGENHED MED NATUREN OG VANDET TÆT PÅ - EGEN STRAND OG STOR NATURGRUND.
Der er ingen tvivl om, hvorfor Fur ofte kaldes for Danmarks skønneste ø. Den ligger nemlig som en lille perle midt i Limfjorden og byder på helt fantastisk natur, en rig historie og store kunstoplevelser. Selve fritidshuset er tilbagetrukket fra vej og placerer sig højt med en helt fantastisk udsigt over Limfjorden og med et område, der omkranses af marker, skov og strand er alle muligheder åbne for ro, afslapning og udendørs aktiviteter. Ønsker I at flytte afslapning, ferier og weekender ud i disse idylliske rammer, kan I komme til at råde over en matrikel på hele 6.130 skønne m2 samt ekstra matrikel på 5.585 m2 som emmer af skøn natur og som giver adgang direkte til egen strand, samt overnatning i shelter mm.
Udelivet får yderligere gode vilkår da huset ligger privat og ugeneret i det flotte landskab med have og store områder med eng og skov. Huset omkranses af krydderurter, bærbuske og andre spiselige planter, samt en stor græsplæne, hvor I virkelig kan boltre jer. Dertil kommer den veletablerede terrasse som vender mod syd så I får sol nærmest hele dagen.
Inde venter der også god plads med 146 veldisponerede kvadratmeter og her er det store lyse køkken-alrum husets hjerte med brændeovn og udgang til terrassen. Dertil kommer praktisk entré, badeværelse med kar og 2 soverum i stueplan.
På 1. sal får I endnu en stue, hvor udsigten igen kan nydes, 2 soverum og stor hems.
Her tale om et sommerhus, der lever op til standarderne for både praktik og æstetik, sjæl og charme og som giver plads til hele familien.
Dertil kommer to udbygninger. Henholdsvis lade med bl.a. træværksted og drejebænk til keramik, samt masser af plads til sommerfester, og et mindre udhus på 25 kvadratmeter, der er indrettet som legehus til børnene. VELKOMMEN TIL ENGELSTVEJ 4B - ET HELT FANTASTISK STED PÅ FUR.