VEJSMARKVEJ 29 - "DEN GAMLE SKOLE" - EN EJENDOM MED HISTORIE OG CHARME
En flot ejendom med rigtig god plads og flere anvendelsesmuligheder fx. B&B, mindre erhverv/hjemmekontor, den store familie eller flere familier. En ejendom der er renoveret med respekt for ejendommens historie og byggestil.
I stueplan bydes I velkommen af den flotte hall med trappe til 1. sal. 3 stuer, hvoraf den ene er den gamle skolestue og en anden stue har fantastisk lysindfald fra store vinduespartier og udgang til terrasse på syd vest siden af huset. Et rigtig dejligt spisekøkken, mindre gang med udgang til stor flisebelagt og hyggelig terrasse. Mindre badeværelse og stort praktisk brygges. Baggang, endnu et badeværelse og værelse. 2 mindre disponible rum. Fra baggangen er der udgang til garage med udgang til den flisebelagte terrasse, samt adgang til disp. rum, sauna og bruser. Baggangen giver også adgang til mindre køkken, værelse, trappe til endnu et værelse på 1. sal (mindre lejlighed).
På 1. sal er der repos, fordelingsgang, rummelig stue, toilet og 2 værelser.
I kælderen finder I fyrrum og disponible rum.
Udenfor byder den parklignende have på et fantastisk uderum med bæk og bro, bålplads, hyggekroge og terrasser og ikke mindst det rigtig hyggelige havehus hvor mange timer kan nydes. Grusbelagt parkering på forsiden af huset.
DRØMMER I OM ET HUS MED MASSER AF SJÆL OG CHARME SÅ ER MULIGHEDEN HER!!
EN HELT FANTASTISK EJENDOM PÅ LANDET I NATURSKØNNE OMGIVELSER, MED SKOV, RIGT DYRELIV OG FJORDEN TÆT PÅ.
VELKOMMEN