SOMMERHUS MED UGENERET BELIGGENHED - GÅAFSTAND TIL VANDET
Et højtbeliggende og tilbagetrukket sommerhus i gåafstand til vandet, som byder på fortryllende udsigter, rolig atmosfære og ren naturglæde. Dette sommerhus på Fur giver jer netop muligheden for dette. Beliggende i Limfjorden, er denne ø et paradis for den der søger ro fra hverdagens jag.
Fur er kendt for sin betagende natur, rige dyreliv og geologiske vidundere som de berømte molerklinter. Her kan I vågne op til lyden af bølger, vandre langs kysten eller tage på cykeltur rundt på øen eller blot tage en dukkert i fjorden og slappe af i dette hyggelige sommerhus.
Sommerhuset på Ulstedvej 45 kan blive et centralt mødested for familien og venner. Øens størrelse og afslappende atmosfære gør det til det ideelle sted for kvalitetstid.
Huset på 53 m2 er indrettet med køkken i åben forbindelse til stue/opholdrum med brændeovn, hvorfra der er udgang til syd/øst vendt terrasse. Fra stue/opholdrummet er der adgang til stor hems, hvor skøn udsigt kan nydes. 2 gode soverum og toilet. Separat bad i forbindelse med udhus. Grunden på 2.644 m2 er udlagt med plæne med plads til udendørsaktiviteter, samt beplantning/natur rundt grunden. Til huset hører carport med redskabsskur (indrettet som anneks) på 20 m2.
Fur byder desuden på en række kulturelle aktiviteter og lokale begivenheder som beriger oplevelsen på øen.
Gode forbindelser til fastlandet døgnet rundet gør det nemt at komme til og fra.
VELKOMMEN TIL ULSTEDVEJ 45 - HER ER DER PLADS TIL HYGGE.