LÆKKERT FRITIDSHUS I SJÆLDEN UDBUDT OMRÅDE PÅ FUR - Engelst Syd
FLOT LILJE-FRITIDSHUS MED STOR OG NATURRIG GRUND Der er ingen tvivl om, hvorfor Fur nogle gange kaldes for Danmarks skønneste ø. Den ligger nemlig som en lille perle midt i Limfjorden og byder på helt fantastisk natur, en rig historie og store kunstoplevelser. Selve adressen placerer sig i et lille, veletableret område, der omkranses af marker, skov og strand, og I har således kun 500 meter ned til vandet. Området byder på et væld af forskellige vandreruter, mulighed for overnatning i shelter og storslåede udsigtsposter. I kan derudover cykle rundt mellem hyggelige gårdbutikker og kunstatelier, og det samme gælder den hyggelige by Stenøre, der ligger fire kilometer fra adressen. Herinde finder I alle hverdagens fornødenheder såvel som Fur Havn, hvorfra færgen vil bringe jer ind til fastlandet.
Ønsker I at flytte afslapning, ferier og weekender ud i disse idylliske rammer, kan I komme til at råde over en matrikel på hele 3.160 skønne kvadratmeter. Huset ligger helt privat og ugeneret midt på grunden og omkranses af masser af træer og grøn beplantning samt en have, hvor I virkelig kan boltre jer. Udelivet får yderligere gode vilkår med det meget veletablerede terrassemiljø, der består af både flise- og træterrasse samt fritliggende og overdækkede områder. Ja, her kan I indrette mange hyggekroge, og fordi terrassen primært vender mod syd, får I sol nærmest hele dagen.
Inde venter der også god plads, for udover de 74 veldisponerede kvadratmeter, får I også en stor hems og et anneks (ikke registreret) med flere sovepladser (4 stk.) samt et skur (ikke registreret) med mulighed for opmagasinering. Ellers folder indretningen sig ud med køkken, entré og en fantastisk lys stue i åben forbindelse såvel som tre regulære værelser med ialt 6 sovepladser og et pænt badeværelse med separat brus og vaskemaskine. Med andre ord er der her tale om et sommerhus, der lever op til alle moderne standarder for både praktik og æstetik, og som giver plads til hele familien.
VELKOMMEN TIL FUR
Huset anvendes også til udlejning gennem Nova Sol. Lejeindtægt i 2023 ca. kr. 60.000,-