Madsbadvej 25, Madsbad, 7884 Fur, 7884 Fur

KUNNE DU TÆNKE DIG AT SIDDE HER OG NYDE DENNE FINE UDSIGT OVER MARKER OG DEN SKØNNE NATUR?

SPÆNDENDE EJENDOM MED GODE INDE- OG UDEAREALER - OG NATUREN PÅ TÆT HOLD

Hvis I er på udkig efter nye rammer for jeres kommende hverdag, bør I vende blikket mod Madsbadvej 25. Her udbyder vi nemlig nu en god og gedigen ejendom, der ligger helt fantastisk i første parket - og med udsigt - til det åbne landskab. Det her er med andre ord stedet for jer, der sætter pris på natur og fredelig atmosfære, og som prikken over i'et kan ejendommen både benyttes som helårsbolig eller fritidshus.

Ejendommen er opført i 1902 og ombygget/renoveret/opdateret i 1968/2022/2023, og den ligger på en 765 kvm stor grund, der breder sig direkte ud til de omkringliggende marker mod syd. På grunden er der både carport og udhus, og samtidig giver haven god plads til leg og hyggelige stunder for både store og små familiemedlemmer. Om sommeren kan I dyrke blomster og grøntsager i højbedene, og den naturskønne beliggenhed sørger naturligvis også for et rigt dyre- og fugleliv på matriklen.

Boligen tæller 117 kvm, og de fordeler sig over to veldisponerede etager. I stueetagen giver planløsningen jer entré og gangareal, et praktisk bryggers, et karbadeværelse, et stort værelse, et funktionelt køkken samt en dejlig vinkelstue med et godt lysindfald samt udgang til udestuen, hvor de store glaspartier inviterer lys og omgivelser indenfor. Tilbage i gangen fører trappen op til førstesalen, og heroppe venter yderligere to regulære værelser, der kan indrettes og anvendes alt efter behov. Som et ekstra plus kan vi oplyse, at ejendommen er tilsluttet offentlig vand og kloak, samt at der er fjernvarme. Det meste af boligen er efterisoleret og nyrenoveret indvendig indenfor de seneste par år.

Med denne adresse har I naturen på helt tæt hold, og det bidrager uden tvivl med en skøn atmosfære til hverdagen. Alligevel er der kort køreafstand til alt, hvad øen byder på - bl.a. handlemuligheder, friskole og børnehus. Dertil kan vi nævne, at der fra ejendommen kun er 2,7 kilometer ned til færgen, der sejler hele 72 gange i døgnet og tager jer til Branden på bare fire minutter.