Stisagervej 7, Madsbad, 7884 Fur, 7884 Fur

VELDISPONERET OG MULIGHEDSRIG VILLA MED SKØN HAVE OG ROLIG PLACERING TÆT PÅ SKOLE

Velkommen til Stisagervej 7: en veldisponeret villa beliggende ud til rolige markarealer og tæt på både skole og institution.

Indendørs venter de mange kvadratmeter, som fordeler sig på fire værelser, en rummelig stue, en lysfyldt udestue, et køkken og et badeværelse; og hertil kommer en lys og praktisk kælder med et vaskerum samt tre disponible rum, hvoraf det ene er indrettet som værksted. De mange gode afdelinger giver plads til både børnefamilien, som har behov for gode soveværelser, og til parret i alle livets faser, som ønsker at indrette sig med kontor, hobbyrum eller noget helt tredje; og fra flere af rummene kommer desuden et skønt kig ud over markerne. Hjemmet i gennemgående rimelig stand, samtidig med at der er rig mulighed for at renovere og modernisere helt efter egne ønsker og behov. Det kan være alt fra en klat maling på væggene og udskiftning af inventaret i køkkenet og på badeværelset til hele ændringer i planløsningen, hvor I bl.a. kan slå stue og køkken sammen til et indbydende alrum. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Huset er opført i 1963 med en tidstypisk facade, som består af gule mursten og lysgivende vinduespartier. Selve grunden rummer 1000 kvadratmeter, og her får I glæde af en praktisk carport samt et rummeligt haveareal med terrasse, hvorfra både udsigten og solens stråler kan nydes for fulde drag. Med så meget plads er der nok at tage sig til, og særligt den havekyndige får rig mulighed for at give sig i kast med alskens haveprojekter.

I bosætter jer som nævnt ud til rolige marker, som inviterer jer til at sænke skuldrene og komme helt ned i gear efter en lang arbejdsdag. Fra matriklen er der lige knap 300 meter til både fodboldbane, skole og daginstitution, og cirka 1,6 kilometer mod sydøst kommer det første supermarked. Fur omringes desuden af både vand og strandområder, og så er der en række seværdigheder såsom Knudeklinterne, der bestemt er et besøg værd.

Kan anvendes som flexbolig.