LANDEJENDOM MED FANTASTISK BELIGGENHED - 1,7 HA DRØMMER DU OM AT BO MIDT I NATUREN MED GOD PLADS OMKRING DIG - SÅ ER MULIGHEDEN HER!
For enden af grusvej kommer du til denne ejendom som er beliggende helt ugeneret på Fur midt i skøn natur og med udsigt til fjorden. Ejendommen er endnu ikke udstykket, hvilket giver mulighed for at tilkøbe mere jord. Jorden er beliggende omkring ejendommen. Ejendommen giver mulighed for flere anvendelsesmuligheder, som fx. mindre dyrehold, mindre erhverv eller pladskrævende hobby.
Bygningssættet består af rødstensstuehus opført i år 1850 med et boligareal på 144 m2 fordelt på 2 plan. Stueplan er indrettet med gang, værelse med trappe til 1. sal og yderligere 3 værelser. Køkken, fordelingsgang som fører til mindre badeværelse og et af de 3 værelser. Vinkelstue med udgang til udestue med gulvvarme, hvorfra der er udgang til sydvendt have. På 1. salen finder du et værelse og en repos/stue med udgang til altan med udsigt over det flotte landskab.
Udbygningerne består af fyrrum med tilhørende opbevaringsrum, 2 staldbygninger, hvoraf den ene er i dårlig stand, lade og fritliggende maskinhus. I del af udbygning er der indrettet bryggers, samt baggang.
Jorden består udover bygningsparcellen med have af arealer til afgræsning og lidt skovareal.
Stuehus trænger til opdatering/renovering. Sælger har fået etableret ny nedsivning og ejendommen er blevet tilkoblet vandværk.
KONTAKT OS ALLEREDE I DAG FOR FREMVISNING AF EJENDOMMEN.