logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Skomagerstien 2, Nr. Debel, 7884 Fur
Flot ejendom på skønne Fur med mange anvendelsesmuligheder beliggende i rolige omgivelser

Hvis I er på udkig efter nye rammer for jeres kommende hverdag, bør I vende blikket mod denne renoverede bolig med nyere udbygning og helt fantastisk natur lige uden for døren. Her udbyder vi nemlig nu en god og gedigen ejendom, der ligger helt fantastisk i første parket til naturen - med andre ord stedet for jer, der sætter pris på natur og fredelig atmosfære. Ejendommen giver mulighed for at bo, have mindre erhverv og ikke mindst koble helt af i den omkringliggende natur. Grunden på ca. 1,4 ha giver desuden rig mulighed for udendørsaktiviteter, køkkenhave eller afslapning med de mange hyggekroge/terrasser som indbyder til gode stunder med venner og familie eller blot fordybelse.

Den flotte og lyse bolig er indrettet med entré med trappe til første sal, køkken i åben forbindelse med stue med brændeovn, godt lysindfald og  udgang til den sydvendte terrasse , hvor I kan sidde helt ugeneret. 2 gode værelser samt badeværelse. På 1. sal finder I repos/stue, soveværelse, samt stort badeværelse.

Udbygningen fra 2022 er i den ene del på nuværende tidspunkt indrettet som klinik med tilhørende entré, badeværelse og bryggers. I den modsatte ende finder I dobbeltgarage, værksted, disp. rum og fyrrum. Hertil kommer 2 rigtig gode hemse.

Ejendommen fremstår rigtig flot med flisebelægning rundt huset, have med beplantning omkranset af levende hegn. Dertil kommer gode parkeringsmuligheder. 

Grunden fordeler sig med have, mindre dyrkningsbart jordstykke og et rigtig skønt stykke natur, hvor der kan gås på opdagelse, opleve naturen og dyrelivet på nærmeste hold, hygges ved bålstedet eller blot nyde stilheden og roen som I vil mødes af.

Drømmer I om et fristed, hvor naturens skønhed og stilhed går hånd i hånd? Så kan Skomagerstien 2 opfylde denne drøm. Fur er kendt for sin enestående natur med dramatiske molerklinter, frodige landskaber og en uforglemmelig udsigt over Limfjorden. Øens unikke geologi giver rig mulighed for at gå på fossileventyr, og det er svært ikke at lade sig begejstre af Limfjordens perle Fur.

HER ER ET HELT UNIK STED SOM DER SJÆLDENT UDBYDES

Med denne adresse har I naturen på helt tæt hold, og det bidrager uden tvivl med en skøn atmosfære til hverdagen. Alligevel er der kort køreafstand til alt, hvad øen byder på – bl.a. handlemuligheder, friskole og børnehus. Dertil kan vi nævne, at der fra ejendommen kun er 3,7 kilometer ned til færgen, der sejler hele 72 gange i døgnet og tager jer til Branden på bare fire minutter.

EJENDOMMEN ER UNDER UDSTYKNING. I DEN FORBINDELSE OPHÆVES LANDBRUGSPLIGTEN.

Økonomi
Pris
2.795.000 kr.
Udbetaling
140.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
15.214 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
12.168 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.794 kr.
Sussie Renee Gerd Sørensen
Ejendomsmægler
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Skriv dig op i vores køberkartotek.