logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Rimmervej 13, 7870 Roslev

VILLA I FØRSTE PARKET TIL VANDET OG SKØN NATUR

Her får I et yderst charmerende hjem, hvor hygge og gode samværsmuligheder agerer rød tråd for planløsningen, ligesom havens idylliske, grønne arealer ligeledes nemt samler venner og familien.

Boligens 121 kvm fordeler sig over en stueetage og en førstesal, og de giver allerede fra entréen følelsen af rare rumfornemmelser og pæne materialevalg, der mange steder i huset er materialet, træ. Dette findes på vinduernes sprosser, på de fleste lofter og så udmærker førstesalens stue sig med fritlagte bjælker, trægulve og vinduesrammer på tag- og gavlvinduer. I kan enten sætte jer i denne skønne stue, ligesom I også kan gøre brug af de tre andre stuer i stueetagen, hvor ét hænger sammen med et veludstyret køkken. Hjemmet har desuden også et fint badeværelse, tre værelser og gangarealer med plads til opbevaring.

Hjemmets ydre præges af adressens yderst naturrige beliggenhed, hvor I ligger i første parket til Selde Vig samt det rige fugle- og dyreliv, som I kan nyde synet af direkte fra førstesalens stue. I kan også nyde meget af denne udsigt fra grunden, der tæller hele 1.640 kvm og står utroligt smukt med høje træer, store bær- og blomsterbuske samt flere sol- og lækroge. Èn udekrog skiller sig særligt ud, og er den langstrakte fliseterrasse, der løber langs husets sydlige side og er delvist overdækket af en pergola med grønt foroven.

 Til huset findes desuden også carport og skur.

Som nævnt ligger boligen utroligt attraktivt i første parket til vandet og naturen, hvilket både er godt for de fugle- og dyreinteresserede, men også for jer, der nyder en frisk gåtur med hunden, partneren eller jeres helt eget selskab. På trods af den naturrige placering har I dog stadig både indkøb og sportshal i Selde by, der ligger en meget kort køre- eller gåtur væk.

Velkommen til naturen, og velkommen hjem.

Økonomi
Pris
795.000 kr.
Udbetaling
40.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
4.389 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
3.509 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.373 kr.
Sussie Renee Gerd Sørensen
Ejendomsmægler
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Skriv dig op i vores køberkartotek.